Vi tror vi ved

- og vi tror vi husker. Vi tror vi ved hvordan vores omgivelser ser ud. Vi kender tingene vi omgiver os med, og vi ved hvad vi ser. Men hvad hvis vi ser nærmere efter? Med et forstørrelsesglas som forstørrer 30 gange? Og kan vi egentlig huske hvordan den samme ting ser ud, hvis vi skal tegne den efter hukommelsen? Med dette projekt ønsker jeg at opfordre til fordybelse, og vi bruger det at tegne, til at gå på opdagelse i umiddelbart velkendte objekter.  Vi skal have en workshop hvor man helt konkret erfarer hva som kan komme frem, hvis man udfordrer sig til at møde sine omgivelser med et anderledes blik. Det er en tegne workshop hvor man først går helt tæt på et velkendt objekt ved hjælp fra et forstørrelsesglas. Det kan være et blad fra et træ. Vi skal tegne de detaljer vi ser ved hjelp fra forstørrelsesglasset. Deretter tegner vi det samme objekt, men denne gang hele objektet og bare efter hukommelsen. Begge øvelser har en tidsbegrænsning, så det er ikke tegninger som i klassisk forstand bliver færdige. Til sidst klippes tegninger og bladet sammen til en collage, et trippelportræt af et blad.Mange, både børn og voksne, har en voldsom trang eller tvang til at lave perfekte og færdige ting.  I opgavene i dette projekt, er man fri for facit og ingen kan se om man har klaret at tegne rigtigt. Det er altså ikke et mål at tegne korrekt eller præstere flotte tegninger.  Men hellere det at blive sig bevidst om hvor meget vi ikke ved om objekter vi tror vi kender, og om hvad vi egentlig husker når det kommer til stykket. At få respekt for den rigdom der ligger i at se efter en ekstra gang og med et nytt blik. Og at nyde disse ufærdige og mærkelige tegninger som blier resultatet, og som jo er uendelig mere interessante og spændende at se på end perfekte tegninger.